Workshops & kurser

Få mere herlig børnemusik i jeres hverdag.

Jeg sætter 1-dags kurser op for børnegrupper, hvor pædagoger eller forældre kan være tilstede som hjælpere og se, hvordan jeg arbejder.

Børn sidder i rundkreds og spiller på guitarer, trommer og tamburiner sammen
01

Stærkere start med LegogLyd

Daginstitution / SFO / indskoling — børn fra 3-6 år samt indskolingen

Jeg tilbyder kurser i børnepercussion til kommuner, lærere/pædagoger eller ude i institutionen. Vi leger musikken ind med sang, dans og spil — og skaber sammen en musikalsk fortælling. Lær en 'Trommeleg' + mulighed for tilkøb af hæfter. 1-dags workshop i børnepercussion (målrettet børn fra 3-6 år samt indskolingen).

02

LYDTEMA

Børn fra 0-3 klasse

Sammensat undervisningsforløb med LYD, LEG OG TEATER. Vi varmer op om formiddagen og laver aktiviteter om eftermiddagen — kan også sammensættes som ½ aktivitetsdag (2 × 45-50 min).

03

Skriv en børnesang

Børn fra 0-3 klasse

1-dags børneworkshop med igangsætning af sangskrivning.

04

Indspil en sang I selv har skrevet

Børn 0-3 klasse

1-2 dages forløb med indspilning af jeres egen sang i et rigtigt musikstudie.

05

Dans med masker og musik

Børnegruppe på max. 20 børn — 1 dags workshop

Workshop á én dags varighed, hvor en gruppe på max. 20 børn undervises i dans med masker og musik (pædagoger eller hjælpelærere er velkomne). Jeg fusionerer musik, dans og rollespil, så det smelter sammen til en enhed. Dans med masker er en form for rollespil, hvor børnene får lov at være en anden person, end de plejer. Det kan give en vis løssluppenhed, men undervisningen har også en ramme med nogle regler, som maskedansen bevæger sig indenfor. Maskedans er super sjovt — der er alle muligheder for at sprænge rammerne, og der tages rekvisitter og sjov beklædning i brug. Så er jeres børn til drama, dans og rollespil, er det her, I skal melde dem til 1 dags 'maskedans'-kursusforløb.

Dans med masker og musik
06

Stump & instrumentleg

2-dages STUMP-kursus for børn

Vi laver vores egne instrumenter på dette 2-dages STUMP-kursus. I virkeligheden kan man lave instrumenter ud af alting — toiletruller, cigarholdere, spande, gryder, grydelåg, gamle bildæk, kogler, gamle overskudsmøbler og ting, man finder i naturen m.m. På dette kursus bygger vi vores egne instrumenter fra bunden. Stump er en byg-selv-leg og en supersjov aktivitet, som alle børn kan forholde sig til uanset alder og niveau. Af og til er det nok for børnene bare at skabe noget, som minder om et instrument — en primitiv lut fx. Men i sin mest primitive form. Lige præcis dér starter nysgerrigheden og videbegærligheden. Det behøver ikke være på millimeters nøjagtighed, når børn skal bygge instrumenter — det handler mere om at lære at skabe instrumenter fra scratch. På kurset kommer jeg med et kort oplæg, hvorefter vi bruger en dag på at bygge primitive instrumenter sammen af det, der findes på stedet. Sidste dag spiller vi på vores hjemmelavede instrumenter.

Stump & instrumentleg
07

Konsulentarbejde

Firmaer & kommuner

Vi tilbyder konsulentarbejde om leg og læring med en auditiv tilgang. Vi deler ud af vores erfaringer og giver gode råd til at arbejde innovativt med musik, børn og leg.

Nøgleord

Energi · Kreativitet · Flow · Dynamik

Basis-stikord i min pædagogiske og lydlige tilgang til undervisning af børn. Uddybende om kurserne — kontakt LegogLyd.

Book en workshop